Senior
Velkommen i Køge Badminton Klub.
Vi har to store seniorhold i Køge Badminton Klub, hvor både vores 1. og 2. hold spiller i Serie 1. De er placeret i to forskellige rækker i Sjællandskredsen.
Vi forventer derudover at tilmelde et 3.og måske et 4. hold – begge som 4-mandsherrehold i serie 2/3 senere på sæsonen.
Træning
Vi træner fast i Ravnsborghallen tirsdage kl. 19 – 21 og torsdage kl. 18-20 i hal A. Træningen er målrettet mod holdturneringerne.
Første ordinære træning i Ravnsborghallen er medio. august og sæsonen fortsætter frem til juni
Ungseniorspiller
Vi arbejder målrettet på at holde på de unge seniorspillere – typisk i alderen 18-25 år. For at I fortsat kan spille badminton, så har vi en række løsninger, hvor I kan spille badminton på gode vilkår selvom det er hårdt med et krævende studie, SU og kollegieværelse med mere.
Er du i denne målgruppe, så kontakt seniorformand Philip Randers: senior@koegebadminton.dk , så finder vi ud af hvad vi kan gøre.
Ny spiller.
Vil du høre mere om seniortræningen, kan du skrive til seniorformand Philip Randers: senior@koegebadminton.dk
Bemærk at du også kan spille for motionsskyld i vores ”Motion for voksne” afdeling. Se mere om det her.
Vel mødt!

|