Sidste års deltagere
Begynderturnering for spillere 8-12 år d. 27 nov 2022 i Køge
Klub: Køge Badminton Klub
Publiceret af: Linda Nielsen
Dato: 24-10-2022 15:05:39
Kategori: Generelt
     
     
Begynderturnering for spillere 8-12 år kaldet 'Badminton på Toppen' afholdes i Køge:

Søndag, den 27. november 2022 kl. 13.00-18.00
BEMÆRK spillested: Ravnsborghallen, Ravnsborgvej 3, 4600 Køge   

Kom og spil en masse badminton sammen med nybegyndere på 8-12 år fra Havdrup, Karlslunde, Solrød, Køge og Tune - og lær lidt om regler og det at spille turnering.
 
Vi forventer, at vi bliver ca. 60 spillere plus forældre og evt. søskende. Du er inviteret sammen med dine forældre (dvs. der tilmeldes 1 barn + minimum 1 forælder, evt. bedsteforælder).

Turneringsformen tilstræber, at hver enkelt spiller får mange korte kampe mod jævnbyrdige modstandere, samt kort tid til næste kamp. 

Kampene afvikles på tid (6-7 min. pr. kamp), og spillerne inddeles efter alder. Turneringen er for spillere, som lige er startet til badminton og har spillet i max. 1 år. Spilleren må ikke have deltaget i andre turneringer end Badminton på Toppen.

Foto: Vær opmærksom på, at der vil blive taget billeder i løbet af dagen og et holdbillede til slut. 

Pris: Arrangementet koster 30 kr. pr. person (1 barn og 1 forælder = 60 kr.)
Betaling sker på dagen via MobilePay (eller kontant med lige penge). 

Kom gerne i god tid, da det erfaringsmæssigt tager tid at få alle betalinger/spillere registreret.

Klubben tilbyder frugt, saft, kage og kaffe/te til spillere og forælder/søskende under arrangementet. 
Cafeteriet er lukket på dagen.

Tilmelding: Senest 11. november – (først til mølle) på ungdom@koegebadminton.dk



 

 

Køge Badminton Klub

Ravnsborghallen, Ravnsborgvej 3, 4600 Køge formand@koegebadminton.dk CVR.nr. 58686913

Handelsbetingelser Betalingsmuligheder:
Betalings logoer


 

Cookies