Nicolai Pyndt deltager i sit første VM
Klub: Køge Badminton Klub
Publiceret af: Linda Nielsen
Dato: 08-09-2015 09:40:18
Kategori: Generelt
     
Torsdag d. 10. september starter VM i Para-Badminton og det er med deltagelse fra Køge Badminton Klub.

Nicolai Pyndt Andersen deltager sammen med landsholdskammerat Julie Thrane fra Fyn i VM i Para-Badminton i England i denne uge.

Nicolai stiller op i kørestol. Der findes to klasser i kørestol – alt efter ens handikap. Nicolai stiller op i klassen WH2, der er for kørestolsbrugere med mindst handikap/ mindste skader.
Nicolai er handikappet fra navlen og nedefter, på grund af at han blev ramt af et lyn på en golfbane for 6 år siden.

Sommeren er gået med hård konditionstræning på håndcykel og i styrketræning i et center. De seneste godt 3 uger har han hyppigt trænet i hallen.

Det har været dejligt at komme i gang i hallen igen – og jeg glæder mig vildt til at spille til VM men også til at møde alle deltagerne. Jeg kender allerede en del spillere fra andre lande, og vi har et helt utroligt godt kammeratskab udenfor banerne", siger Nicolai.

Træner Linda Nielsen siger: ”Vi har trænet hårdt - både teknik og hurtighed, og det er godt at se, hvordan det hele er begyndt at hænge sammen den sidste uges tid.
Vi har haft mange gæstespillere på vores træninger. Det er især de gode helt unge spillere i klubben vi får hjælp af. Boldene kommer lidt anderledes, når man spille mod lave spillere, hvilket er det sammen, når man spiller mod andre spillere i kørestol. Det tror jeg Nicolai har haft rigtig god gavn af.


Det er kun anden gang Nicolai deltager i en international turnering.
Inden den første turnering i Spanien havde Nicolai fået hjælp til sin flotte sportskørestol af Spar Nord i Køge og kørestolsfirmaet Invacare – og havde derfor fået logo fra de to sponsorer sat på sin stol. Det var dog ikke lovligt at have det på stolen, så klistermærkerne blev pillet af igen af. Det er ikke let at klare sig uden sponsorer, så vi håber de reglerne bliver ændret fremadrettet.

Det bliver spændende at følge hvordan det går Nicolai til VM.
Vil du følge med her
 


 

 

Køge Badminton Klub

Ravnsborghallen, Ravnsborgvej 3, 4600 Køge formand@koegebadminton.dk CVR.nr. 58686913

Handelsbetingelser Betalingsmuligheder:
Betalings logoer


 

Cookies