Glade og stole badmintonspillere og trænere med velfortjente diplomer
32 badmintonbørn på toppen
Klub: Køge Badminton Klub
Publiceret af: Linda Nielsen
Dato: 28-02-2015 15:50:32
Kategori: Generelt
     
I weekenden var der opstart af samarbejdet ”Badminton På Toppen”, der er et samarbejde mellem badmintonklubberne i Ringsted og i Køge.

Navnet ”På Toppen” kommer af konceptet for denne form for samarbejde er starter ”På Toppen” af Danmark – i Nordjylland”, fortæller udviklingskonsulent Linda Nielsen, Badminton Danmark.

”Badminton På Toppen” er et klub-samarbejde, som går ud på afholde turnering for de nye begynderbørn på skift. Børnene spiller mange kampe på forholdsvis kort tid og forældrene involveres med opgaver ved banen og deltager også på et lille forældrekursus.

Det er en fordel at samarbejdet foregår mellem nærliggende klubber, så børn og forældre ikke skal bruge så lang tid på transport” siger Linda Nielsen.

Efter velkomst og fælles opvarmning, spillede børnene puljekampe á 8 min. I nogle kampe var der stor forskel på spillernes styrke, hvorimod andre kampe var meget tætte og velspillede. Der var også tid til kaffe, hygge og kage i løbet af eftermiddagen, selvom forældrene var aktive bag banerne for at styre puljer og point. Hvert barn spillede hver 6 kampe, og det blev i alt til 48 kampe i løbet af ca. 3 timer.  Turneringen sluttede med, at der bliver uddelt diplomer til alle deltagerne.

Jan Ørum Nielsen, ungdomsformand i Køge siger: ”Det gik forrygende, og dagen var en stor succes med glade børn og glade forældre. Det var en god introduktion til at spille turnering for alle, og vi glæder os allerede til at skulle til Ringsted til en lignende turnering. Og en rigtig positiv sidegevinst er, at tre forældre også fik så meget blod på tanden, så de starter op på vores hold for voksen-motion onsdag aften, hvor der stadig er et par pladser ledige. For badminton er Toppen i alle aldre.

Se flere billeder på Facebook; Køge Badminton Klub - Ungdom


 

 

Køge Badminton Klub

Ravnsborghallen, Ravnsborgvej 3, 4600 Køge formand@koegebadminton.dk CVR.nr. 58686913

Handelsbetingelser Betalingsmuligheder:
Betalings logoer


 

Cookies